Velkommen hos psykoterapeut Aline Bjerring

psykoterapi i København og i Frederiksværk.

Jeg tilbyder første samtale gratis, for at give dig/jer er mulighed for at finde ud af, om du/I har lyst til at fortsætte i et forløb med terapi hos mig.

Individuel terapi
Parterapi

Hvorfor psykoterapi?

Psykoterapi hjælper dig med at blive mere dig selv – at finde ind til kernen af, hvem du er.
Psykoterapi kan støtte dig i at få det bedre med dig selv og med dine nære relationer.
Med psykoterapi kan du komme til at acceptere dig selv og dine følelser.
Du kan blive bedre til at udtrykke dig i overensstemmelse med både dit indre liv og den ydre virkelighed.

Vi mennesker har nogle grundlæggende behov: at blive set som den man er, at få anerkendelse, at føle at man hører til, at få støtte og blive udfordret. Når disse behov ikke i tilstrækkelig grad er blevet opfyldt i barndommen, lagrer erfaringerne sig i kroppen. Og de vil gøre sig gældende i det voksne liv – måske på måder, der ikke længere er hensigtsmæssige.

Som organisk psykoterapeut har jeg fokus på relationer og på kroppen.

  • Vi er vores relationer. Vores problemer er skabt i relationer og skal løses i relationer. I samarbejde med en psykoterapeut kan du få helet gamle sår og blive (mere) dig selv.
  • Kroppen lyver ikke. Alt, hvad vi har oplevet, er lagret i vores krop. Terapien tager udgangspunkt i at mærke ind i kroppen. Ved at give kroppen opmærksomhed kan du blive bedre til at mærke dine følelser og udtrykke dine behov.

Kontakt mig her

Psykoterapeut

Aline Bjerring
Psykoterapeut