Udtalelser fra klienter

“Hos Aline føler jeg mig tryg og forstået, hvilket har medvirket til at jeg kan skabe det liv jeg gerne vil have. Det at kroppen inddrages i terapien, hjælper mig til at være med følelserne og løsne op for fastlåste handlemønstre. Jeg føler mig virkelig heldig at jeg fandt Aline som terapeut, og kan varmt anbefale et forløb hos hende til andre.”

“Aline opfanger problemet, sætter tempoet ned og fokuserer på følelserne bag. Hun har givet os en bedre forståelse for os selv og især for hinanden. Det er svært at forklare kort, hvad Aline har gjort for os, for hun har virkelig sat tingene i perspektiv, gjort vores forhold stærkere end før og fået vores lykke til at være et fælles mål. Kort sagt; så har hun reddet vores forhold.”

“Alt faldt sammen for mig, og timerne hos Aline har været en uvurderlig hjælp til at forstå, hvad der skete med mig, fastholde mit fokus de rigtige steder.

Jeg har især arbejdet med relationerne til min familie, især ansvar i forhold til min mor. Her har jeg opnået gode fremskridt og jeg kan nogle gange mærke den gode følelse der opstår, når jeg mentalt ikke tager så meget ansvar, men gør hvad jeg ønsker og lyster– det har været en rigtig positiv oplevelse.

En anden udfordring vi arbejder med er, at jeg har hele tiden føler at jeg er ”på vagt” og skal præstere og ”gøre”, det er svært for mig at slappe af og mærke hvad jeg føler indeni ud over en konstant uro. Jeg føler at jeg endelig har fået taget et kæmpe skridt i den rigtige retning.”

“Lavt selvværd, skyldfølelse og evig dårlig samvittighed. De ting havde jeg med mig i mange år.

Efter jeg har været hos Aline, er jeg på den rette vej. Jeg er blevet meget mere stærk, tror på mig selv og ved nu, at ikke alt er min skyld. Jeg er fantastisk glad for, at jeg har mødt Aline.”

“Jeg kender Aline som en kompetent psykoterapeut, der er sammen med klienten med stor respekt, indlevelse og nærvær. Kontakt er et nøgleord for Aline. Hun arbejder som psykoterapeut med en ydmyghed for opgaven og en nænsomhed, der gør, at hun vinder klientens tillid, og at denne føler sig tryg i samværet med hende. Aline er i stand til at tage sin autoritet som professionel psykoterapeut på sig, således at hun tager ansvaret for at sætte rammen for klientens terapeutiske proces.”