Parterapi
- 14 års erfaring som parterapeut
- 1½ time for 1600 kr.
- Kort ventetid i øjeblikket
- Medlem af Dansk Psykoterapeutforening
Oplever du udfordringer i dit parforhold, som du overvejer at få hjælp til?
Det kan være en svær beslutning at søge hjælp: Jeg håber at følgende kan hjælpe til at gøre den beslutning lidt nemmere. Måske kan du genkende dig selv og dit parforhold i noget af det.
Kan du nikke genkendende til nogle af disse situationer:
Hvis du kan genkende nogle af disse situationer, skal du vide, at I på ingen måde er alene. Rigtig mange par oplever i perioder at kæmpe med flere af disse ting. Uden hjælp til at løsne op for disse knuder, kan de føre til at forholdet stopper, men med den rette hjælp og støtte, kan I få det bedre.
Hvis I er i tvivl om parterapi er det rigtige for jer, håber jeg at disse eksempler, kan give jer en fornemmelse af, hvilket udbytte I kan forvente
Dette er blot nogle eksempler. Alle mennesker – og par er forskellige. De fleste par oplever at få en større forståelse for det mønster de gentagne gange kommer ind i, når tingene bliver svære.
En parterapi session varer 1 ½ time.
Første samtale undersøger vi hvorfor I er kommet og hvad I ønsker jer af et forløb med parterapi. Den anden samtale er typisk en individuel samtale med jer hver. Den individuelle samtale giver et bedre grundlag for det videre forløb i parterapien.
Herefter vil I komme sammen – hver uge eller ca. hver 14. dag. Det er vigtigt, at der ikke går for lang tid mellem samtalerne. Hvis et par er i krise er der behov for at genetablere tilliden og for at begge parter kan bevare håbet for parforholdet. Derfor er det bedst at I gennem en periode prioriterer at have hyppige samtaler.
Jeg vil hjælpe jer med at få øje på det mønster I er kommet ind i og forstå hvad det er der sker, når I havner i en konflikt. Når I ser det mere klart, vil jeg kunne hjælpe jer med at blive bedre til at reagere mere hensigtsmæssigt og dermed bevare kontakten til hinanden.
Book tidJeg er uddannet psykoterapeut med efteruddannelse i parterapi. Jeg har flere års erfaring med at have par i terapi og har haft mange forskellige par:
Unge par der er ved at lære i kunsten at være kærester.
Forældrepar i børnefamilier, der kæmper med at få hverdagen til at hænge sammen.
Par der er i en ny fase i livet efter at voksne børn er flyttet hjemmefra.
Par i sammenbragte familier der har udfordringer med at få enderne til at nå sammen
Til trods for, at de par jeg har haft i terapi har meget forskellige baggrunde, oplever jeg, at der er mange ting de har tilfælles og de kommer ofte med det samme ønske om at blive bedre til at tale sammen, undgå opslidende skænderier og få bedre forståelse for hinanden.
Ofte stillede spørgsmål
Der kan være stor forskel på hvor længe det giver mening at være i parterapi.Enkelte par kan nøjes med at komme få gange. De fleste par kommer flere gange. Antallet af gange afhænger af flere ting; Hvad er årsagerne til jeres problemer og hvad er jeres mål med terapien.
Som parterapeut gør jeg meget ud af at lytte til begge parter og tage hensyn til jer begge. Det er min erfaring at mennesker, der lever i et parforhold altid har de bedste intentioner med det de gør.
Min erfaring er at de fleste mennesker gør sig meget umage med at gøre det rigtige – især overfor deres partner. Det kan bare være meget svært at vide hvad det rigtige er. Ofte ved din partner det heller ikke selv.
Jeg hjælper jer til at forstå jeres egne behov og blive bedre til at kommunikere dem til hinanden.
Der kan godt være forskel på, om vi er vant til at tale om vores følelser. Som parterapeut gør jeg meget ud af at sørge for at begge parter kommer til orde. Det er min opgave som parterapeut at sikre at både den ene og den anden får plads i parterapien. Jeg skaber nogle rammer, så I begge kommer til at føre jer godt tilpas.
Mange af de udfordringer vi oplever i vores liv udspiller sig i de relationer, vi indgår i. Særligt i de nære relationer, hvor der er mange følelser i spil.
Det kan være, at I kommer til at såre hinanden uden helt at forstå, hvad det er der sker. Typisk reagerer vi mennesker med gamle overlevelsesmønstre, når vi bliver ramt følelsesmæssigt. Vi reagerer med den strategi vi kender. Det kan fx være, at vi trækker os ind i os selv og bliver tavse eller – hvis vi føler os angrebet, så går vi til modangreb.
Den tilknytning, vi har oplevet i barndommen eller i tidligere forhold påvirker vores følelser i de nære relationer vi indgår i – vores parforhold.
Tina kritiserer Søren for ikke at være nærværende og tage sit ansvar i forholdet/familie.
Søren bliver såret og føler sig forkert og utilstrækkelig. Han bliver ramt i sit gamle overlevelsesmønster, der siger ”jeg kan aldrig gøre tingene godt nok”.
Søren reagerer ved at trække sig ind i sig selv, blive tavs og ”gemme sig” bag computeren.
Tina føler sig svigtet og alene. Hun får aktiveret sit gamle overlevelsesmønster, der måske lyder ”Jeg bliver altid nødt til at tage ansvaret”. Begge parter har en dyb længsel efter at blive set og forstået af den anden.
Når vi er ramt i vores følelser, kan det være svært at handle konstruktivt. Her kan en parterapeut hjælpe jer til at gennemskue, hvad det er der sker og til at finde måder at turde og kunne række ud og nå hinanden også når det hele er svært og I er allermest sårede.
Det kan være en god idé at gå i parterapi for at blive klogere på, hvad der sker i relationen, hvilke mønstre I trigger hos hinanden, eller hvilke ømme punkter I, uden at ville det eller vide det, får trykket på hos hinanden. I parterapi kan I blive bedre til at forstå jer selv og hinanden.