Organisk psykoterapi

Jeg tilbyder psykoterapi i København, Frederiksværk og Hundested.

Organisk Psykoterapi adskiller sig fra andre terapiretninger ved at kombinere fokus på relationer og inddragelse af kroppen. Organisk fordi udviklingsprocessen udfolder sig indefra i den enkeltes tempo, og klientens oplevelser ikke tolkes i fastlagte rammer.

De vanskeligheder, vi oplever, er opstået i relationer. Derfor kan du ikke ”fikse det selv”. Det skal også ”repareres” i en relation. I terapien kan du få det, som du skulle have haft tidligere i dit liv. I terapien kan du få næret gamle uopfyldte behov for at blive set og forstået.

Mange undertrykker sider af sig selv. Det kan være, fordi de ikke er blevet mødt med forståelse i barndommen, men tværtimod er blevet kritiseret – ofte subtilt eller indirekte. Dette kan føre til lavt selvværd, dårlig samvittighed og en følelse af at være forkert.

Gennem terapien bliver du i stand til at mærke og udtrykke dine følelser og dine behov. Jeg kan støtte dig i at værdsætte dine behov, og se dem som lige så gyldige som andres behov, og dermed i højere grad kunne give udtryk for, hvad du føler, og hvad du gerne vil.

I organisk psykoterapi mærker vi efter og har fokus på, hvad der sker i kroppen. Ved at give kroppens signaler opmærksomhed får vi information om følelser og bliver derved klogere på, hvad der er vigtigt at arbejde med i terapien. Sommetider kræver det et stykke arbejde ”at komme ned i kroppen.” Men det er nødvendigt for at komme i kontakt med de dybere følelser og behov.

I terapien kan vi arbejde med kroppen på mange forskellige måder. Det kan blandt andet være nærende berøring eller øvelser, hvor du med kroppen mærker dine grænser og behov.

Læs mere om mig

Har du nogle spørgsmål?